Værdigrundlag

Nordvestsjællands HF & VUC er en uddannelsesinstitution for voksne med et værdigrundlag, der bygger på et demokratisk og humanistisk menneskesyn.

 

Fælles værdigrundlag for kursister og medarbejdere:

 

  • Åbenhed, dialog, ligeværd og gensidig respekt skal præge vores hverdag
  • Udvikling af faglige og personlige kompetencer skal præge vores undervisning og personalesyn
  • Medindflydelse, engagement og ansvarlighed skal præge vores beslutninger og gensidige relationer
  • Miljø- og ressourcebevidsthed skal præge vores handlinger i hverdagen
  • Et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø skal være en selvfølge

 

Værdigrundlaget i praksis

Som udgangspunkt for at nå målene i bekendtgørelserne for vores undervisningsområde, forudsætter vi, at faglighed, kompetenceudvikling og samarbejde indgår som bærende elementer.

 

Desuden forudsætter vi at:

 

Kursisterne:

  • Møder forberedte til undervisningen
  • Er motiveret, engagerede og aktivt deltagende i planlægning og undervisning
  • Respekterer værdigrundlag og målsætning
  • Respekterer andres synspunkter og holdninger
  • Bidrager til et godt psykisk og socialt miljø
  • Udviser ansvarlighed overfor andre kursister og medarbejdere

 

Lærerne:

  • Er engagerede
  • Er fagligt og pædagogisk dygtige
  • Tilrettelægger undervisningen på en pædagogisk hensigtsmæssig måde med involvering af kursisterne
  • Skaber et udviklende voksenundervisningsmiljø i samarbejde med kursisterne
  • Deltager i faglig og pædagogisk udviklingsarbejde
  • Bidrager til et godt psykisk og socialt miljø
  • Sikrer undervisningens faglige niveau og evaluering
  • Involverer sig aktivt i lærersamarbejde
  • Differentierer undervisningsformerne og inddrager IT

 

 

Arbejds- og undervisningsmiljø

  • For at sikre opfyldelse af arbejdsmiljøloven og lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø skal kursisterne og medarbejdere inddrages aktivt i det daglige arbejde for et godt fysisk og psykisk miljø.
  • Der skal foretages periodiske evalueringer af arbejds- og undervisningsmiljøet, som danner udgangspunkt for indsatsområder.
  • Rektor har det overordnede ansvar for, at denne proces forløber optimalt i samarbejde med medarbejdere og kursister.
  • Der er løbende samarbejde med kursisternes og medarbejdernes sikkerheds- og miljørepræsentanter

 

Miljøforhold

  • Ligesom andre virksomheder bør vi gøre en indsats for at mindske vores miljøbelastninger mest muligt.
  • Der skal tages miljøhensyn ved indkøb og tilrettelæggelse af rengøringen.
  • Der skal spares mest muligt på energien.
  • Nordvestsjællands HF & VUC er tilknyttet offentlig affaldssortering og kemikalier fra undervisningen skal bortskaffes på forsvarlig vis.
  • Det er medarbejdere og kursisters fælles ansvar at arbejde for at reducere mængden af affald.
  • Agenda 21 og ansvarlighed over for verdens samlede ressourcer skal så vidt muligt indgå i undervisningen.

 

Eksterne relationer

  • For at styrke medarbejdernes faglighed og kompetencer deltager Nordvestsjællands HF & VUC aktivt i internationale projekter.
  • Med henblik på fælles anvendelse af medarbejderressourcerne samarbejder skolens ledelse med andre uddannelsesinstitutioner i det vestsjællandske område.
  • For skolens ledelse er det vigtigt med et godt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og kommunale myndigheder i det vestsjællandske område.

 

Samværsformer

  • Såvel skolens ledelse, medarbejdere som kursister ved Nordvestsjællands HF & VUC skal bidrage til at skabe omgangsformer, som lever op til kravet om gensidig respekt og samarbejde.
  • Således har vi alle ansvar for at dagligdagen på skolen bliver en positiv oplevelse. Derfor skal den enkelte kursist og medarbejder leve op til beslutninger, taget i kompetente udvalg eller af offentlig myndigheder.
  • Alle skal behandle hinanden med respekt for forskellighed og holdninger. Alle skal benytte en omgangs og tiltaleform, som afspejler dette.
  • Vi skal alle behandle inventar, udstyr og fysiske rammer på en sådan måde, at intet lider overlast.

 

Personalepolitik

Skolens personalepolitik hviler på fire søjler: Etik, Ansvar, Kompetencer og Sundhed.

 

Etik

  • Ligeværdighed betyder, at vi vil behandle hinanden med respekt og give lige ansættelses- og karrieremuligheder.
  • Vi vil give den enkelte medarbejder gode muligheder for indflydelse på indholdet i jobbet og skabe tryghed i ansættelsen samt en hensynsfuld afskedigelsessituation.

 

Ansvar

  • Vi vil skabe en rummelig og interessant arbejdsplads for medarbejdere af forskellig køn, med forskellig alder, fysisk formåen og forskellig etnisk baggrund.

 

Kompetence

  • Vi vil sikre, at den enkelte medarbejder udvikler sine kompetencer: uddannelse, udviklingsaktiviteter, jobrotation, projektarbejde og dialog er vigtige elementer.

 

Sundhed

  • Vi vil sikre et sundt arbejdsmiljø fysisk såvel som psykisk.
  • Vi har alle ansvar for, at der reageres hurtigt ved eventuelle misbrugsproblemer.

 

Personalepolitikken udmøntes i forskellige retningslinjer vedtaget i skolens Samarbejdsudvalg, hvor en løbende diskussion er naturlig.

VUC er en alsidig arbejdsplads. Der er altid nye og spændende udfordringer, og der er plads til, at man som medarbejder kan udvikle sig, og man har altid nogle at fagligt sparre med.
Jonas, underviser