Åbent hus
Er du nysgerrig efter at høre mere om livet som kursist og uddannelserne på Nordvestsjællands HF og VUC?
Så kig forbi, når vi holder Åbent hus på skolen i Holbæk onsdag den 24. januar 2024 kl. 17-19.
Aftenens program
Vi starter i kantinen kl. 17 til fælles velkomst. Derefter er det muligt at møde lærere, vejledere og nuværende kursister til en snak om den HF, man er interesseret i.
Du kan høre om:
- 2-årig HF
- 3-årig HF
- HF enkeltfag
- 1-årige HF pakker (pædagogpakke, socialrådgiver, sygeplejerskepakke m.fl.)
Den 3-årige HF er for dig, der er ordblind eller har fysiske eller psykiske udfordringer, der gør, at du har brug for forlænget tid.
Du kan også høre om dine muligheder, hvis du ønsker at studere hjemmefra på HF online, eller har brug for ekstra fag for at komme ind på universitetet.
Studiemiljø
Nordvestsjællands HF og VUC er for dig, der ønsker at tage din uddannelse i et rart, trygt og seriøst uddannelsesmiljø.
Du kan blive optaget på den 2-årige og 3-årige HF direkte efter 9. og 10. klasse.
Vælg Nordvestsjællands HF og VUC som 1. prioritet.
Hvis du ønsker at læse HF enkeltfag eller en af vores HF pakker skal du kontakte studievejledningen, som så vil sørge for at indskrive dig på de hold, du ønsker.